-
Business-update: Verdens største bryggeri skuffer – aktien falder markant
Source: BDK Finans / 31 Jul 2025 07:54:38 America/Los_Angeles
Kære læser. Velkommen til endnu en overflyvning af nyt fra erhvervslivet her på Berlingskes Business-redaktion. God læselyst! #1 – Verdens største bryggeri skuffer. Snart er fokus på Carlsberg AB Inbev, verdens største bryggerivirksomhed, med brands som Budweiser, Leffe, Stella Artois og Corona, har aflagt halvårsregnskab. Og Carlsberg-konkurrenten lever på ingen måder op til investorernes forventninger. Det skriver Børsen. Klokken 16.00 dansk tid er aktien på børsen i Bruxelles faldet med over 11 procent. Investorskuffelsen skyldes i særlig grad et fald i volumen på det afgørende kinesiske marked, hvor også Carlsberg har ambitioner. Og AB Inbevs regnskab kan i den forbindelse meget vel være en strømpil. »Det ser ikke så godt ud for forbrugerne i Kina. De er pressede, så der drikkes lidt mindre øl, færre går på barer, ud at spise og så videre. Det kan Carlsberg også mærke. Det danske selskab har selv meldt om udfordrede markedsvilkår i Kina,« siger Haider Anjum, aktieanalytiker i Jyske Bank, til Børsen. Carlsberg aflægger halvårsregnskab 14. august. #2 – USAs finansminister: Aftale med Kina på vej Scott Bessent, USAs finansminister, udtrykker sig i relativt overbevisende toner om, at der er en toldaftale med Kina under opsejling. »Jeg mener, at vi har omridset af en aftale,« siger Scott Bessent til amerikanske CNBC. Han tilføjer dog, at »der stadig er nogle tekniske detaljer, der skal arbejdes på fra kinesisk side«, og at det er han »sikker på« vil ske, men at det arbejde ikke er »100 procent færdigt«. Donald Trump, der skal godkende aftale fra amerikansk side, har dog ikke været inde over endnu, påpeger Bessent. Forhandlingerne har ifølge ministeren pågået i Stockholm de seneste to dage, og aftalen skal lande umiddelbart før 12. august, der er præsidenten nuværende deadline. I skrivende stund har USA indført told på 30 procent på kinesiske varer, mens Kina har told på ti procent på amerikanske varer. Tidligere var satserne mange gange højere. #3 – Novo-rival kan også skuffe investorerne Eli Lilly, Novo Nordisks amerikanske storkonkurrent, der har haft markant mere vind i sejlene end Bagsværd-selskabet, kan altså også skuffe investorerne. Det skriver MarketWire, som kan læses på Finans. Selskabet har testet et diabeteslægemiddel ved navn Mounjaro, som gerne skulle have vist bedre resultater end midlet Trulicity, Eli Lillys andet produkt inden for diabetes. Resultatet var nedslående i den forstand, at der ikke kunne påvises en betydelig lavere risiko for hjerteanfald og slagtilfælde ved Mounjaro end ved Trulicity, som det ellers var forventningen. Derfor blev aktien på det amerikanske formarked sendt ned med knap fem procent. I skrivende stund har Eli Lilly en samlet værdi af 679,7 milliarder dollar. Til sammenligning har kriseramte Novo Nordisk en værdi på 234,6 milliarder dollar. Tre uundværlige fra Berlingske Business: A: DSV-boss efter tilsvininger og slag i væggen: »Jeg er en passioneret person« Tidligere og nuværende ansatte i DSV har fortalt om en usædvanligt hård ledelsesstil i den danske transportkoncern. Nu siger topchef Jens Lund, at han har lært af historierne. Læs med her. B: Efter hårdt pres: Google skriver under på EUs regler for kunstig intelligens Meta-koncernen med Facebook nægter fortsat, men nu er både Google og Microsoft klar til at underkaste sig verdens formentlig skrappeste lovgivning om kunstig intelligens. Læs med her. C: Von der Leyen gengældte ikke Trumps told – men det er langtfra et svaghedstegn. Historien siger én ting om dem, der ønsker frihandel Engang talte republikanske præsidenter om toldmure som økonomisk harakiri. Nu bruger Trump dem som sværd mod verden. Men særligt EUs ageren fordrer et helt nyt kapitel i lærebøgerne, siger fire eksperter, der forsøger at perspektivere handelskrigen hinsides rygmarvsreaktionerne. Læs med her. Tak fordi du læste med! https://www.berlingske.dk/business/business-update-verdens-stoerste-bryggeri-skuffer-aktien-falder-markant